Film
Kenneth Grøning har arbejdet med film og tv i Danmark siden slutningen af 1990erne. Produktionerne har vekslet imellem fiktion, nyheder, underholdningsprogrammer, musikvideoer, reklame- og kortfilm. Her på siden ses et lille udpluk af “indie-produktioner” hvor Kenneth Grøning har medvirket fra tidlig udvikling til endelig final cut.
Elevatortur
Kampagnefilm for socialdemokratiet udarbejdet i forbindelse med det danske folketingsvalg i 2011. Med reference til Ridley Scott filmen Alien (1979), og taglinen “I rummet kan ingen høre dig skrige”, visualiseres med simple midler budskabet om hvilke kerneværdier der er på spil i valget.
Instruktion og manuskript: Kenneth Grøning
Carpe Diem
Poetisk kortfilm der i bedste Jacques Tati stil tager greb om storby-senmodernisme, kærligheden, og ikke mindst de nye tider med selvbetjening på de københavnske biblioteker.
Instruktion og manuskript: Kenneth Grøning
Mix Copenhagen
Teaser for Mix Copenhagen filmfestival udformet som en spoof på scenen fra filmen The Usual Suspects (1995), hvor politiet har samlet en gruppe mistænkte. Filmen hylder “the underdogs” og retten til at være den man er. Det handler om LBGT awareness, stolthed, og at stå op for sig selv når mainstream-samfundet ellers sætte en i bås.
Instruktion og manuskript: Kenneth Grøning
Epilogue
Udover at være uddannet fotograf er Kenneth Grøning også Cand.mag. fra Film- & Medievidenskab på Københavns Universitet. Han har en særlig interesse for crossmedia storytelling, og elsker at arbejde med de filmiske virkemidler, og fælles kulturelle referencer fra popkulturen.